Krabbe Invest

Ved indehaver, Lars Krabbe, Snedsted
Fra sin private adresse på Marianesvej i Snedsted driver Lars Krabbe et deltids-landbrug og sit firma Krabbe Invest, der importerer og sælger brugte biler. Snedsted El-Service udfører al el-arbejde for Lars Krabbe i hans værksted. Senest har han benyttet Snedsted El-service i forbindelse med nybyggeri af værkstedet.

“Jeg har benyttet Snedsted El-Service i flere år og har altid været tilfreds med det arbejde, som Alex Sørensen udfører. Han kan udføre alt el-arbejde og han er pålidelig. En aftale er en aftale og Alex Sørensen leverer altid sit arbejde til tiden.”

Fleksibilitet er også et nøgleord i samarbejdet

“En anden vigtig ting er, at Alex Sørensen er fleksibel. Har man et problem, er han altid hurtigt ude – og det uanset på hvilket tidspunkt af dagen eller døgnet, vi taler om. Det er meget vigtigt og noget jeg lægger stor vægt på ved vores samarbejde.”